Mål og indholdsbeskrivelse for SFO2 på Tinglev skole
SFO2/Tinglev Klub er for elever, som går i 4. til 6. klasse på Tinglev Skole og SFO.
SFO2’s lokaler findes mellem skolen og hallen. Det vi på skolen kalder ”Pitten”.
Åbningstider for 4.-6.kl.
Mandag: 13:15 til 16:00
Tirsdag: 13:15 til 16:00 – ved ture ud af huset kan det blive senere
Onsdag: 13:15 til 16:00
Torsdag: 13:15 til 16:00
Fredag: 13.15 – 15.00 – sammen med SFO1
Kontakttelefon til SFO2:
21 69 54 51
Mål-og indholdsbeskrivelsen tager udgangspunkt i BEK. nr. 1927 af 10/12/20.
“Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger” Børne-og undervisningsministeriet.
Informationer vedrørende SFO2/Klub.
Vores værdier er
Fællesskab
Tillid
Respekt
Glæde
Ansvarlighed
Ud fra dette arbejdes der med: godt børnemiljø, selvstændighed, personlig udvikling, social udvikling og relationer på tværs af klassetrin.
I SFO2 er der fokus på at skabe relationer og en hverdag som fremmer børnenes læringsglæde og hvor der laves aktiviteter i fællesskab med hinanden. Hverdagen planlægges med henblik på børnenes egne interesser og stemmer.
I hverdagen vil SFO2 i perioder følge samme aktiviteter som i SFO1.
Forældreinddragelse
Forældre blive informeret om hverdagen i SFO2 via aktivitetsplaner, som beskriver aktiviteter, ture ud af huset m.m. Man er altid velkommen til at ringe eller kontakte os over telefon eller aula med informationer eller spørgsmål omkring jeres børn. Har i forældre ideer til SFO2/Klub er vi altid åbne overfor det.
Idræt og bevægelse
Der er gode rammer for bevægelse både inden- og udenfor, hvor både hallerne, svømmehallen og multibanen bruges af SFO2. Herudover prioriteres brugen af lokalområdets faciliteter og tilbud i forbindelse med bevægelse og idræt.
Takster
Takster for SFO kan ses her: Skolefritidsordning (SFO)
Mål- og indholdsbeskrivelse revideres hvert år i juni.